Klasseopdeling
I alle skydearter er man opdelt i klasser - enten efter alder og / eller skydefærdighed. Skytter under 21 år opdeles i børneskytter, juniorskytter og ungskytter. Både drenge og piger skyder i disse klasser sammen, når pigerne bliver 17 år kan de vælge om de vil skyde i dameklassen eller i ungklasse. Når drenge bliver 17 år rykker de op som ungskytte. Fra 21 år er man seniorskytte eller dameskytte. Børne-, junior-, dame-, veteran-, og seniorskytterne indeles i klasser efter hvor mange point der er opnået i gennemsnit det foregående år. Man vil således altid være placeret blandt jævnbyrdige. Alle nystartede skytter vil altid starte i de nederste klasser. Når man bliver gammel nok til veteranklassen kan man vælge at gå der for at hygge sig og stadig være med på konkurrence plan. Åben klasse er lavet for skytte der ikke er stand til at skyde de andre stillinger, så de også kan deltage på konkurrence plan.
| Børneklasserne | indtil 14 år |
| Juniorklasserne | 14 - 17 år |
| Ungdomsklassen | 17 - 21 år |
| Dameklasserne | 18 - 55 år |
| Seniorklasserne | 21 - 55 år |
| Veteranklasserne | 55 - 99 år |
| Åben klasse | 18 - 55 år |